Som medlem af Visuelt Forum
har du mulighed for kvit og frit at bruge i2u til selv at sælge dine billeder fra dine egne sider på i2u eller via i2u.dk som fælles platform.
Du kan naturligvis også bruge i2u.dk når du skal købe billeder.
> Det nye i2u - dit eget salgsværktøj
> i2u - såsan gør du
i2u er den eneste digitale billedsamling, som både indeholder foto, tegninger, grafik, illustration og billedkunst.
i2u er på alle måder noget helt nyt. Blandt alt det nye vil vi særligt nævne:
Vi står midt i en kamp om retten til vores billeder. Vi bliver mødt med krav om, at lovlig brug skal være nem og enkel, hvis vi skal fastholde vores rettigheder. I den ånd er i2u etableret, for at medlemmer har mulighed for selv at fastholde retten til egne billeder med en synlig placering i det digitale univers.
I den visuelle verden, hvor DJs medlemmer arbejder, er billedernes budskaber universelle og uafhængige af sprog. i2u er derfor fortsat platform for både tegninger, fotografi og billedkunst.
Vi både håber, at du vil lade i2u spille en vigtig rolle i det digitale uivers, hvor nemt og enkelt er nøglen til at fastholde vore rettigheder.

Den vigtigste ændring er, at i2u nu er et personligt online salgsværktøj, hvor du selv sælger dine billeder. Eller billederne sælger sig selv via synergieffekten ved, at mange er sammen på den fælles database.
Fremover vil i2u være en samling af mange små "billedbureauer". Hvert medlem får sit personlige "rum", hvor kun de billeder, du selv vælger, indgår i den fælles webplatform på i2u.dk. Øvrige billeder er mellem dig og dine egne kunder.
Det er op til dig selv, hvordan du vil bruge i2u som salgsvæktøj. Du kan selv regulere prisen på enkelte eller alle billeder ud fra basisprislisten.
På din personlige i2u-webside står dit navn og dine kontaktoplysninger. Din i2u-side kan linkes sammen med dit eget website eller blot være dit ansigt på nettet. Du og dine kunder kan søge, udvælge og placere billeder i lightbokse, der kan sendes som e-mail og meget andet.
Det koster ikke noget at bruge i2u.dk. Ved salg via i2u's online betalingssystem betales 15% af salgsprisen, de går til i2u og Copydan Billedkunst, der varetager rettigheder til billeder på i2u.
Gennem de billeder, du vælger til den fælles platform i2u, vil du få bedre eksponering på nettet. Når en kunde søger på Google efter et billede eller en illustration, vil der være større sandsynlighed for, at kunden finder frem til billeder på i2u.dk, hvor søgeoptimeringen vil være med til at sikre flere hit, end de fleste kan opnå på deres eget website.
Kunderne på i2u.dk har fået det meget nemmere med en række værktøjer, der passer til billedbrugeres arbejdsflow, og rettighederne er afklaret for kunden, når de downloader billeder.
Også kulturpolitik
Ved at registrere dine billeder på i2u.dk vil de blive bevaret som en vigtig del af den danske kulturarv, der ellers ofte forsvinder, når vores arvinger gør boet op…
i2u er den eneste digitale billedsamling, som både indeholder foto, tegninger, grafik, illustration og billedkunst. På den måde bliver basen også et vigtigt kulturpolitisk redskab, som sikrer en del af kulturarven.
Den tekniske platform der udgør i2u.dk, drives af en nonprofit erhvervsdrivende fond.
Organisationerne, der støtter i2u, står for de respektive medlemmers brug af i2u.dk.
Følgende organisationer yder støtte til i2u.dk, og deres medlemmer kan anvende i2u.dk:

Har du tidligere haft aktive billeder på , vil du også finde information om, hvad du gør.i2u.dk
Til top
