[16.12] Ældre Sagen er årets topscorer i Kulturministeriets Bladpulje, som giver tilskud til udsendelse af foreningsblade og tidsskrifter.
Læs mere på www.grafiskworkflow.dk og www.bibliotekogmedier.dk
![]()
![]()
[16.12] "Space" er det overordnede tema for næste års TYPO Berlin-konferencen, som afholdes den 21.–23. maj 2009. TYPO Berlin byder på typografiske/designmæssige berømtheder i tre intensive dage proppet med oplæg, diskussioner, workshops og andet godt.
Der er åbent for tilmelding, og ved tilmelding inden nytår koster deltagelse 445 €, inden 29.feb.09 545 €, og herefter 645 €. Desuden er der studenterrabat.
> bestil billigere billet før nytår
Man kan tilmelde sig konferencens nyhedsbrev, der udsendes løbende, når der er nyt på programmet. Læs mere på www.typoberlin.de
[12.12] Den beregnede fuldtidsledighed for Visuelt Forums medlemmer var i oktober måned på 7,4%. Det er en stigning i forhold til vores foreløbige "bundrekord" på 6,3% i marts 2008, men et fald sammenlignet med september måned, hvor ledigheden var 7,6%.
[30.11] Den traditionsrige designkonkurrence "Best of Scandinavian News Design" ændrer nu struktur, så web-delen af nyhedsformidling får ligeværdig plads ved siden af de trykte medier. Fra at være en enkelt kategori sammen med hele 11 kategorier for print, får de elektroniske medier nu sin egen konkurrence med syv egne kategorier. Det besluttede en enig SNDS-bestyrelse på det halvårlige møde lørdag, efter oplæg udarbejdet af sidste års net-jury med Kim Pedersen i spidsen.
Ændringerne træder i kraft fra og med den næste konkurrence, der allerede er udskrevet og jureres i februar. Der er frist for indsendelse til både "Best of Scandinavian News Design Print" og "Best of Scandinavian News Design Online", som de to dele af konkurrencen nu kaldes, den 26. januar 2009.
Mere info om konkurrencen på www.snds.org
På juleudstilling med Lars Pryds[29.11] Månedens VIFer, Lars Pryds, er med på Galleri Lisse Bruuns juleudstilling med en lille håndfuld nye collager.
Fernisering 4. december kl. 17-19.
Udstillingen slutter 4. januar.
Åbent onsdag-fredag kl. 12-18, lørdag kl. 11-14.
[26.11] Musikkanalen MTV og pc-producenten HP har udskrevet en designkonkurrence for alle, der har en cool designer i maven. Vinderen får sit design på en bærbar pc, der sælges over hele verden. Indsend dit designforslag senest 7. december.
Se mere på www.grafiskworkflow.dk
24 kunstnere til jul[20.11] VIFmedlem Rikke Ahm inviterer
til fernisering 27.11 kl. 15-19:
Derefter åbent hele dec.
Udstilling af små, nye unika af 24 kunstnere.
Det fælles tema hedder "Din hånd i min"
Sted: Carl Jacobsens vej 16, opgang 26, Valby.
Se mere på www.copenhart.dk
Julemarked på Frederiksberg[16.11] VIFmedlem Merete Matthiesen inviterer
til Julemarked på Frederiksberg:
Tid: 29.-30.nov, 6.-7.dec og
13.-14.dec. kl. 12-16.
Sted: H. C. Ørstedsvej 18, forhus + baghus.
[14.11] Fynsk avis har fået over 20 procent flere
læsere med nyt webdesign, hvor
rubrikkerne hopper op og ned i størrelse.
Læs hele historien på Journalistens hjemmeside
Guld til Politiken og InformationVed Danske Dagblades Forenings årlige avissidekonkurrence blev der uddelt to guldmedaljer - én til Politiken og én til Information. Ialt 195 avissider var sendt ind til konkurrencen, heraf blev de 20 præmieret.
Kilde: Politiken 12.11.08
Læs mere på www.danskedagblade.dk
Illustration: Politiken vandt guld med en sektionsforside
i anledning af, at bogstavet "å" fyldte 60 år.
Designere, kunstnere, musikere og andre kreative præsenterer deres projekter, visioner og talenter i Pecha Kucha formatet: 20 elementer x 20 sekunder. Idéen bag konceptet er at give publikum såvel som deltagere et intensivt bombardement af kunstneriske og kulturelle input og kilder til inspiration.
Læs mere om arrangementet: www.dac.dk
Læs mere om Pecha Kucha: www.pechakucha.dk
Tid: Onsdag den 3. december kl. 19
Sted: Det Kongelige teater Stærekassen, Tordenskjoldsgade 5, 1017 København K
Entré: Gratis.
Mediemuseets Venner udgiver igen i år en kalender, hvor motiverne er hentet i Carlsbergs omfattende samling af plakater, skilte m.v.
Dette års kalender indeholder reproduktioner af plakater for Carlsbergs og Tuborgs forskellige produkter, men også forlæg, der aldrig blev trykt, og skilte til butikkerne.
Kalenderen koster kr. 195,- + forsendelse og kan på tlf. 6520 7052 eller mail info@mediemuseum.dk
Illustration:
Aage Lippert tegnede i befrielsesåret 1945 dette skilt til Carslberg. Juletræet pyntes derfor med de allieredes flag.
Ikke alle er lige begejstrede for Journalist- og Mediehøjskolens nye visuelle identitet.
Læs mere på Journalistens hjemmeside
Ved Press Gazette's award-uddeling 5. november vandt magasinet Wallpaper priser i hele tre kategorier.
Læs mere på Journalistens hjemmeside
5. november hædrede Dansk Design Center det bedste danske design med Den Danske Designpris.
Se, hvem der vandt, og læs mere på Dansk Design Centers hjemmeside
Læs mere på www.ddc.dk
Tirsdag den 18. november inviterer Mediehøjskolen (tidl. Den Grafiske Højskole) til konference med titlen Trends 08.
Der er foredrag om Medie- og Journalisthøjskolens nye skrift, om den aktuelle udvikling inden for reklame, om nutidens logodesign mv., og undervisere fra Mediehøjskolen er foredragsholdere.
Læs mere på Mediehøjskolens hjemmeside
I forbindelse med studieturen til London oprettede Visuelt Forum en gruppe på Facebook.
Det er helt op til gruppens medlemmer, hvad gruppen vil kunne bruges til, men her af nogle af mulighederne:
For at kunne blive medlem af Visuelt Forum-gruppen på Facebook, skal man have en Facebook-profil og være medlem af Visuelt Forum.
Facebook-gruppen erstatter hverken Visuelt Forums egen hjemmeside eller nyhedsbrevet.

Danmarks Medie- og Journalist højskole har fået en ny specialdesignet skrift, som Aller har sponsoreret.
Skriftfamilien er udviklet med udgangspunkt i det nye visuelle identitetskoncept, som designvirksomheden Kontrapunkt har udført for skolen.
Henrik Birk vig fra Mediehøjskolen har været art director for udviklingen af den nye skrift. Dalton Maag, skriftdesignbureau med hovedkontor i London, har designet den nye skrift.
Selve skriften til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bærer navnet Aller og er en grotesk/ sans i tre styrker med tilhørende kursiv samt
et displaysnit, ægte kapitæler, flere talformer mm.
Skriften vil frit kunne downloades som en OpenType til både Mac og WIN fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside, som du finder på dmjx.dk
> se mere på www.mediehojskolen.dk
Politiken er igen i år vært for verdens bedste pressebilleder. I år udstilles for første gang i Pressen, den gamle trykpresse under Politikens Hus.
Udstillingen rummer de bedste af over 80.000 billeder, som blev indsendt til bedømmelse, skabt af 5.000 fotografer fra 125 lande.
På Politikens hjemmeside kan du se et video-klip, hvor Politikens fotochef, Per Folkver, viser rundt på udstillingen.
Udstillingen kan ses frem til den 25. november i Pressen, Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, København V.
Mandag, tirsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 11-18. Onsdag og torsdag kl. 9-21.
26.–27. november i Kolding afholder IBC Kurser og papirleverandøren Papyrus A/S i fællesskab konferencen Kreativitet og idéudvikling.
“Konferencen Kreativitet og idéudvikling er målrettet dig, der gerne vil arbejde mere professionelt med din fantasi og kreativitet, så du kan udvikle produkter, møder, events og oplevelser, der er lønsomme og skaber succes for dig og din virksomhed.
På denne spændende, lærerige og tankevækkende 2-dages konference sætter vi fokus på din fantasi og kreativitet, så du kan udvikle ideer, produkter, netværk, oplevelser, møder og events, som kunderne aldrig glemmer!
Du kommer til at møde nogle af Danmarks mest kreative personligheder inden for oplevelsesøkonomi, reklame, coaching og konceptudvikling – bl.a. Merete Paarup, Dorthe Brøgger og Soulaima Gourani.
På konferencen bliver du præsenteret for mange spændende eksempler på kreativitet, og du vil gå herfra beriget med masser af ideer og inspiration til kommende opgaver."
Husk at angive Visuelt Forum i kommentarfeltet ved tilmelding!
Se mere på www.marketinguddannelse.dk
[27.09.08] Suiten fordeler sig på flere programmer, som har fået helt nyt design, så der er tale om langt mere end en opdatering. På Grafisk Workflows hjemmeside er der en gennemgang af nyhederne i InDesign CS4.
> se mere på www.grafiskworkflow.dk
[27.09.08] Kommunikationsvirksomheden Bysted A/S åbner 1. oktober kontor i Århus. Bysted har overtaget 51 pct. af designfirmaet Sögren Design+ Tankevirksomhed a/s og etablerer med afsæt herfra Bysted Jylland. Sögren har primært arbejdet med visuel identitet, design management, brand kommunikation og skriftdesign.
> se mere på www.bysted.dk
Bysted har endvidere leveret design og indledende rådgivning til Københavns Kommunes nye hjemmeside, som gik i luften 1. september 2008.
> se mere på www.kk.dk
[23.09.08] Med stigende hastigheder på internetforbindelser, større processorkraft og mere RAM er det tid at gøre op med at, billeder skal være små for at kunne vises på nettet.
> se mere på www.djfotograferne.dk
[11.09.08] Ravage arrangerer croquis halv-marathon søndag den 28. september, samt hel-marathon weekenden den 1. og 2. november.
> se mere på www.croquis-tegning.dk - Gå ind under "Aktiviteter"
[10.09.08] Det norske postvæsen har betalt millioner for nyt logo, som måske er tyvstjålet.
> se mere på www.journalisten.dk
[04.09.08] Pr. 1. januar 2008 fusionerede Den Grafiske Højskole, Danmarks Journalisthøjskole og UPDATE til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Nu er de på banen med ny visuel identitet udviklet af Kontrapunkt. De har desuden lanceret fire nye websites – et for hver af institutionerne UPDATE, Mediehøjskolen og Journalisthøjskolen, dertil kommer et helt nyt fælles corporate site for den samlede organisation: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
> Se mere på www.dmjx.dk - en visuel præsentation af den nye visuelle identitet
[03.09.08] Trendeksperten Henrik Vejlgaard fører dig rundt om de mønstre, der ligger til grund for enhver trend, og hvad vi kan lære af at analysere trends på en systematisk måde. Det sker på gå-hjem-mødet 'På sporet af en trend', onsdag den 17. september 2008 kl. 17–19 i Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, København V. Pris 100 kr. incl. forfriskning.
> Læs mere og tilmeld dig på DDCs hjemmeside
Annelise Pio udstiller akvarel i Brøndsalen på Frederiksberg[02.09.08] Medlem af Visuelt Forum, Annelise Pio, udstiller fra 7.–19. september i Brøndsalen, Haveselskabets Have, Frederiksberg Runddel 1, Frederiksberg. Annelise Pio arbejder i akvarel med folkeliv, landskaber, blomster, dyr og portrætter, såvel figurativt som abstrakt. Fernisering søndag den 7. september kl. 14–18, herefter åbent dagligt kl. 11–18.
> Se mere: www.pio-akvarel.dk
[28.08.08] Udstillingen "Kunst, Krig og Revolution i mellemkrigstidens sovjetrussiske plakater" vises i Literaturhaus, Møllegade 7, København N. Fernisering 8. september kl. 17, hvor Odin Rasmussen viser rundt, der vil være korte oplæg ved Niels Finn Christiansen om den russiske revolution og mellemkrigstidens Europa, og Jon Kyst fortæller om russisk avantgarde. Arrangementet er en del af Golden Days of Copenhagen, og der er fri entré.
> Læs mere om Literaturhaus og deres øvrige arrangementer
[27.08.08] Onsdag den 1. oktober kl. 10–16 inviterer DJ Uddannelse & Kompetence til seminar for fotografer og grafikere: Styrk dit virtuelle håndtryk! Hvordan kan du være på nettet med andet end en hjemmeside? Brug LinkedIn, Flickr, Youtube, blogs, etc på den rigtige måde.
> Læs mere og tilmeld dig på Journalistforbundets hjemmeside
[25.08.08] 9.–10. november afholder Dansk Journalistforbund Fagfestival i Odense Congress Center. I løbet af de to dage kan du møde 1.400 DJ-kolleger og 170 medvirkende til de ca. 90 mangfoldige sessions.
Deltagelse i Fagfestival koster 1.400 kr. incl. forplejning og overnatning, studerende og ledige betaler 700 kr. Visuelt Forum betaler – som ved vores egne arrangementer – medlemmernes transport med billigste rejseform.
OBS: Er du medlem af Kreds 1 og modtager dagpenge, betaler Kreds 1 dit deltagergebyr til Fagfestival. Bor du på Bornholm får du oveni 500 kr. i transportstøtte. Læs mere på Kreds 1's hjemmeside.
> Læs alt om Fagfestival og se hele programmet
[25.08.08] Medlem af Visuelt Forum, grafisk designer og billedkunstner Bettina Kofmann udstiller maleri og collage fra 4. september i Copenhart Gallery, Carl Jacobsens Vej 16-20, opgang 26, Valby. Der er fernisering torsdag den 4. september fra kl. 16.
> Læs mere om Bettina Kofmann på hendes hjemmeside
[22.08.08] På tirsdag den 26. august fra kl. 20:30 sender DR2 temaaften med titlen Skriften på væggen – en aften om skrift og identitet. Udsendelsen følger designerne Bo Linnemann fra Kontrapunkt og Jonas Hecksher fra eTypes, når de skaber nye identiteter til Herning Kunstmuseum og Dansk Industri. Senere på aftenen vises den underholdende og anmelderroste dokumentarfilm om skriften Helvetica.
> Læs hele foromtalen på DRs hjemmeside
[13.08.08] DJ Uddannelse og Kompetence tilbyder i samarbejde med Københavns Tekniske Skoler en række kurser til medlemmer af Dansk Journalistforbund. Kurserne gennemføres i AMU-regi, som betyder, at deltagergebyret for et uge-kursus er på ca. 550 kr., og at der er mulighed for løntabsgodtgørelse. Der tilbydes bl.a. følgende kurser:
Indesign grundlæggende. 15.–19. september. > Læs mere
Indesign udvidet. 20.–24. oktober. > Læs mere
Dreamweaver. 17.–21. november. > Læs mere
Der kommer også kurser i Photoshop, ligesom der er kurser i Garage Band, Final Cut Pro, Avid Media Compuser, DVD Studio Pro mv.
> Se hele oversigten over kurser (Indesign og Dreamweaver står nederst!)
[13.08.08] Hvor går grænserne for brandrettigheder og ejerskab? Kampen om branddifferentiering nåede nye absurde højder, da T-mobile, som er en del af Deutsche Telekom, tog patent på farven magenta, som indgår i selskabets logo. Hos European Brandoffice kunne man for 10.000 euro kalde farven magenta for sin. Således rustet gik T-mobile nu i juridisk kamp mod enkelte mindre hollandske selskaber og mod Telia, som også anvender farven i deres logo og brand.
> Læs hele artiklen på Kommunikationsforums hjemmeside
> Besøg hjemmesiden "Free magenta"
[30.07.08] Igen i år er uddannelserne i grafisk kommunikation og designuddannelserne blandt de uddannelser, der må afvise flest ansøgere. Det viser de netop opgjorte tal fra Den Koordinerede Tilmelding.
Grafisk Kommunikation: Mediehøjskolen (tidl. Den Grafiske Højskole) havde 741 ansøgere til de 60 studiepladser, mens Professionshøjskolen Syd havde 105 ansøgere til 43 pladser.
Designuddannelserne (alle): Danmarks Designskole havde 1113 ansøgere til 120 studiepladser, Designskolen Kolding havde 547 ansøgere til 89 pladser.
> Læs mere på Den Koordinerede Tilmeldings hjemmeside
[juli 2008] Journalistforbundets vejledende vilkår for freelance grafisk design, illustration mm. "En streg i sandet" har netop gennemgået en revision, hvor priserne er ajourført til 2008-niveau. Det betyder bl.a., at den vejledende timepris nu er på minimum 701 kr. Den trykte version udkommer i august måned, men kan allerede nu læses på DJs hjemmeside, se nedenfor.
Visuelt Forum afholder medlems-arrangement om de nye vejledende vilkår torsdag den 25. september.
> Læs "En streg i sandet" på DJs hjemmeside
[21.07.08] Kommunikationsvirksomheden Bysted A/S inviterer til gratis gå-hjem-møde om "Visuel identitet i udvikling" torsdag den 4. september kl. 16–18.30 i auditoriet på Tuborg Havnevej 19 i Hellerup. Hvordan sikres det, at et identitetsdesign bliver et udviklingsværktøj, der understøtter virksomhedens forandringsprocesser – og ikke blot et snærende sæt designregler? Gå-hjem-mødet sætter fokus på de muligheder, der ligger i en visuel identitet, når identitetsdesignet er implementeret, og den løbende brug af designet tager fat.
> Læs mere og tilmeld dig på Bysteds hjemmeside
[17.07.08] Det Kongelige Bibliotek har flere webudgivelser, som er tilgængelige for alle - uafhængigt af geografi. En af de mest interessante er Felipe Guaman Poma de Ayalas store Inka-krønike - El primer nueva corónica y buen gobierno (1612-1616) - både en historisk beretning om Andes-områdets historie fra de ældste tider og en række forslag til reformer af det spanske kolonistyre. Den lange prosatekst er rigt illustreret, skrevet på spansk og quechua, og blev i juni 2007 optaget på UNESCOs Memory of the World-liste.
> Læs mere på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside
[30.06.08] Triangle Colorscale CMYK-guide er et nyt referenceværktøj, hvor man hurtigt kan finde frem til de farver, man søger, og få deres CMYK-værdi. Triangle Colorscale består af en grundbog med 6.000 farver og yderligere to vifter med hhv. 720 grå nuancer og 720 pastel-farver. Den forhandles via Grafisk Litteraturs internet-boghandel og sælges til en introduktionspris på kr. 785,- (normalpris kr. 980,-) + forsendelse.
> Se guiden og læs mere på Grafisk Litteraturs hjemmeside
[23.06.08] En af verdens mest benyttede og populære sans serif-skrifter, Frutiger, er netop blevet lanceret i en ny version – Frutiger Serif. Frutiger Serif er skabt af skriftdesignerne Adrian Frutiger og Akira Kobayashi og findes i 20 forskellige snit.
> Læs mere på Linotype's hjemmeside
[21.06.08] Næsten 50 studerende dimitterer i år fra Designskolen Kolding. På kunstmuseet Trapholt vises de studerendes afgangsprojekter inden for fagene grafisk design, illustration, interaktive medier, industrielt design, mode og tekstil fra 27. juni til 17. august. Trapholt, Æblehaven 23, 6000 Kolding. Åbent tirsdag–søndag kl. 10–17. Onsdag til kl. 20.
> Se og læs om afgangsprojekterne
> Læs om udstillingen på Trapholts hjemmeside
75 nye designere dimitterer fra Danmarks Designskole i København i år. Se talestimulerende spil og fleksible møbler side om side med grafiske koncepter, animationsfilm om hjernen, legende tekstiler, digitale overraskelser mm. på skolens afgangsudstilling på Carlsberg, "Station Hof", Vesterfælledvej 100, København V. Åbent hver dag kl. 12–18 fra 21. juni til 6. juli.
> Læs om udstillingen og se afgangsprojekterne på designskolens hjemmeside
[21.06.08] Politiken er en af verdens ti aviser, som bedst synliggør fremtiden inden for avisdesign. Det har fem tendsættende avisdesignere vurderet på World Editors Forum.
> Læs mere på Journalisten.dk
[12.06.08] Bogen Grafisk Design af Kay Werner Schmidt sælges nu for halv pris hos forlaget Grafisk Litteratur. For 742 kr. + moms får du bogen på 490 sider i bogkassette. "Intet er sparet for at vise de utrolige muligheder, der eksisterer inden for grafisk design. Du møder en aktiv designer og ikke mindst en praktisk håndværker, der viser en række opgaver, som han har arbejdet med inden for de seneste 15–20 år. Nogle eksempler er således af ældre dato, mens andre er helt nye, men de har alle det til fælles, at de er spændende, lærerige og praktiske eksempler," skriver forlaget i sin omtale. Bogen blev i 2004 kåret som årets bogarbejde af Forening for Boghaandværk.
> Læs mere på Grafisk Litteraturs hjemmeside
[12.06.08] 210 konferencedeltagere, 80 designpriser, 34 foredragsholdere og mange gode oplevelser var resultatet af det årlige designseminar arrangeret af SNDS, Society for News Design Scandinavia. Blandt forelæserne var Guardians designchef Mark Porter; Svetlana Maximchenko, chefredaktør fra det prisvindende russiske studenterblad Akzia; tre danske mesterfotografer; Pia Haraldsen fra norsk TV2 og mange andre med markante meninger om avisdesign og nyhedsformidling. Overrækkelsen af diplomer i den prestigefulde konkurrence Best of Scandinavian News Design 2008 var også blandt højdepunkterne – der var guld til danske Politiken og finske Aamulehti. Meget mere om seminaret på
> www.snds.org/crash2008 – links til rapporter, handouts og fotos
> www.flickr.com/photos/copenhagencrash2008 – fotos fra hele konferencen, sponsoreret af Nikon
> www.prydsblog.com/search/label/snds2008 – opsummeringer og fakta
[04.06.08] Sideombrydnings-programmet QuarkXPress netop lanceret version 8. En version, der er mere intuitivt at arbejde med end tidligere versioner, og den minder nu mere om konkurrenten Indesigns brugergrænseflade. Quark har endvidere oprettet lokale kontorer i en lang række lande for at være tættere på kunderne. I Danmark er Christian Leander blevet markedschef for den nordiske region og Benelux-landene og har åbnet kontor i Hellerup. Kilde: AGI.
> Læs mere på AGI Danmarks hjemmeside
[01.06.08] Bording-prisen for grafisk design 2008 gik til magasinet FO/Fremtidsorientering, som udgives af Institut for Fremtidsforskning, "for gennem brug af skræddersyede illustrationer, udfordrende og tankevækkende fotoserier samt grafiske effekter at tilføre siderne æstetisk værdi."
> Læs mere om magasinet og bestil gratis prøveeksemplar
Anders Bording-prisen uddeles af Dansk Fagpresse. Magasinet Politi fik "selve" Bording-prisen, mens skribentprisen gik til Dagens Medicin, prisen for digitale medier gik til Version 2 Grupper, og Joachim Rode modtog fotoprisen.
> Læs mere om Bording-prisen på Dansk Fagpresses hjemmeside
[01.06.08] Tegnesalonen Nat-Tegn foregår som et stykke totalteater, tegnerne befinder sig i teatersalen, hvor skuespillere, musikere eller dansere improviserer over et udvalgt tema. Nat-Tegn er ikke qroquis, og modellerne optræder ikke nøgne. Det handler det om karakter, historie og intensitet, kostumerne som modellerne har på er tænkt som forstærkning af den karakter, der spilles, og den historie der er bygget op. Nat-Tegn er for alle interesserede, der foregår ikke nogen undervisning. Medbring selv nødvendigt materiale.
Pris, tid og sted: 150 kr. pr aften. Tirsdage fra 19.00–22.00 i Kedelbygningen (store sal) på Performers House, Papirfabrikken 76, 8600 Silkeborg. Ingen tilmelding, mød bare op i god tid.
> Læs mere på Nat-Tegns hjemmeside
[30.05.08] Fogh som køllesvingende hulemand, Nyrup med for lille cykelhjelm og Schlüter, der fumler med gulvtæppet… Hvad en lederskribent skal bruge mange ord på at forklare, kan en tegner indfange med ganske få streger, så budskabet går lige igennem til hr. og fru Danmark i sofaen med avisen. Oplev en politisk danmarkshistorie gennem satiriske tegninger og karikaturer fra de seneste 150 år. Udstillingen er åben frem til den 19. oktober i Søjlesalen på Det kongelige Bibliotek, Den sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, Kbh. Man – fre kl. 10-19, lør kl. 10-17.
> Læs mere på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside
[29.05.08] Designere, musikere og andre kreative kan præsentere deres projekter, visoner og talenter i Pecha Kucha formatet, som er et japansk præsentationskoncept, hvor hver deltager præsenterer sit arbejde gennem 20 elementer, der hver varer 20 sekunder. Indholdet bestemmes af deltagerne selv og kan være et billede, en animation, et grafisk element, en video, et digt, et ord, et stykke musik, et design, en dans, eller noget helt andet.
Tid og sted: Onsdag 25. juni kl. 19–03, Docken i Nordhavn, København.
Tilmelding: Hvis du vil præsentere noget på Pecha Kucha Night, skal du sende en mail til pechakucha.cph@gmail.com
> Læs mere her: www.pechakucha.dk
[28.05.08] For femte år i træk afholdes Magasindesign Konferencen på Mediehøjskolen (tidligere Den Grafiske Højskole) med internationale designere som talere. Årets tema er "visuel historiefortælling". I år foregår det tirsdag den 11. november kl. 9–16.45 på Mediehøjskolen, Emdrupvej 72, 2400 Kbh. NV. Konferencens pris er kr. 1975,- excl moms.
> Læs mere om programmet på Mediehøjskolens hjemmeside
[28.05.08] Mediehøjskolen (tidl. Den Grafiske Højskole) udbyder tre dages workshop i fontdesign fra den 20.–22. august. Deltagerne bliver gennem en grundlæggende teoretisk viden samt praktiske øvelser ført gennem processen fra det skrevne bogstav til det tegnede og formede for til sidst endelig selv at generere en font. På tre dage kommer du således til at danne dig et overblik over, hvad det vil sige at designe fonte. Pris 2.500,- + moms.
> Læs mere på Mediehøjskolens hjemmeside
[27.05.08] Punktum Design har vundet Den danske bogdesignpris 2007 for Søren Varmings design af Paul Cunninghams bog Incognito royal, udgivet på Politikens forlag. Foreningen for Boghåndværks begrundelse lyder bl.a.: "En på alle måder befriende anderledes bog uden skelen til tradition. På én gang er den ”no nonsens” og stadig en opulent, barok selviscenesættelse med dobbelt smudsomslag, titelblad samt introside. Alle med fotografier af mandens bil, ham selv og hans tøj – og indtagelse af en gang fish & chips". Se af denne og andre af de indstillede bøger på Kunstindustrimuseets særudstilling, Bredgade 68, Kbh. K. Tirsdag–søndag kl. 11–17, mandag lukket. Udstillingen varer indtil den 22. juni.
> Læs mere på Punktum Designs hjemmeside
[27.05.08] Designskolen Kolding udbyder i samarbejde med Syddansk Universitet kandidatuddannelse i designledelse. Både designstuderende og studerende med en adgangsgivende bacheloruddannelse fra humaniora eller samfundsvidenskab har adgang. På den toårige kandidatuddannelse opnår du tværfaglige kompetencer til at varetage kreative, kommunikative, økonomiske og organisatoriske aspekter af designudvikling i erhvervsvirksomheder og organisationer. Du lærer at sammentænke fagligheder fra designstudiet, samfundsvidenskab og humaniora, idet uddannelsen beskæftiger sig med:
- Generering af ideer og processer.
- Redskaber til styring af processer fra ide til praksis.
- Evnen til kritisk refleksion og analyse.
> Læs mere på Designskolen Koldings hjemmeside
[15.05.08] Medlem af Visuelt Forum Jenz Koudahl har sammen med sine kolleger Jakob Thorbek og Rasmus Meisler på designfirmaet Spild af Tid modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium. Spild af Tid arbejder med animationer, illustrationer og grafik til film, tv, print og new media.
> Læs om Spild af Tid på deres hjemmeside
[07.05.08] Den Danske Designpris uddeles hvert år af Dansk Design Center til virksomheder, der har skabt innovative produkter og løsninger af høj æstetisk og teknisk kvalitet, og som bidrager til at synliggøre værdien og stimulere brugen af design i dansk erhvervsliv. Prisen uddeles inden for kategorierne produktdesign, grafisk design, digitalt design og åben kategori. Tilmeldingsfristen er den 3. juni 2008
> Læs mere og tilmeld din virksomhed på DDCs hjemmeside
[05.05.08] Medlem af Visuelt Forum, Tina Sommer Hermann, udstiller nu på Dragør Badehotel, Drogdensvej 43 i Dragør. "Jeg har elsket at male og tegne, lige så længe jeg kan huske tilbage. Siden 2003 har jeg malet voksmalerier. Jeg vil prøve at give jer et indblik i min vidunderlige drømme- og farverige- verden, jeg holder meget af", skriver Tina om sin kunst.
> Læs mere på Tina Sommer Hermanns hjemmeside
[29.04.08] Til og med den 12. maj er der bogudsalg på Kunstindustrimuseet, Bredgade 68, København K. Der er op til 50% rabat på udvalgte bogtitler samt en række designerartikler og kunsthåndværk. Museumsbutikken tilbyder bl.a. bøger inden for områderne: Grafisk design og kommunikation, plakatdesign, illustration og designteori. Museets åbningstider: tirsdag til søndag og helligdage fra kl. 11 til 17.
> Læs mere på Kunstindustrimuseets hjemmeside
[24.04.08] Layoutchef på Familie Journalen og medlem af Visuelt Forum, Susanne Bondrop, udstiller i perioden 1.–29. maj på Næsseslottet, Dronninggårds Allé i Holte. Udstillingen har åbent alle hverdage fra kl. 9–15, ring først på tlf. 45 47 50 00. Der er fernisering søndag den 4. maj kl. 14–17.
> Læs mere på Susanne Bondrops hjemmeside
Visuel chef på 24timer og medlem af Visuelt Forum, Lars Pryds, udstiller i perioden 24. april – 24. maj i Galleri Lisse Bruun, St. Kongensgade 99, København K. Udstillingen har åbent onsdag–fredag kl. 12–18, lørdag kl. 11–14.
> Læs mere på Lars Pryds' hjemmeside
Endvidere udstiller Lars Pryds separat i perioden 1. maj – 29. juni på Tuse Næs Kunsthåndværk, Uglerupvej 31, Uglerup ved Holbæk. Udstillingen har åbent torsdag–søndag kl. 11–17. Der er fernisering torsdag den 1. maj kl. 14–17.
> Læs mere på Lars Pryds' hjemmeside
[20.04.08] Antallet af ansøgere til både Mediehøjskolen og designskolerne er steget i forhold til 2007. Mediehøjskolen (tidl. Den Grafiske Højskole) har således modtaget 1.132 ansøgninger til 140 pladser, Danmarks Designskole melder om 1.100 ansøgere til 105 pladser, og Designskolen Kolding har modtaget 523 ansøgninger til 90 pladser. I 2007 var disse tre skoler blandt de skoler under Den Koordinerede Tilmelding, som måtte afvise flest ansøgere, hvilket også ser ud til at blive tilfældet i år.
> Læs mere på Mediehøjskolens hjemmeside
> Læs mere på Danmarks Designskoles hjemmeside
> Læs mere på Designskolen Koldings hjemmeside
> Se hjemmeopgaven til optagelsesprøven på Danmarks Designskole og Designskolen Kolding
[20.04.08] Dansk Design Center har inviteret otte grafikere med forskellige indgangsvinkler og baggrunde til at give hver deres fortolkning af opgaven ’Skilt08’. Visionen er at manifestere styrken i skiltet som kreativt medie. Udstillingen kan ses på Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, Kbh. V frem til den 4. maj 2008.
> Læs mere på Dansk Design Centers hjemmeside
[16.04.08] Juryen for årets Bording-pris for grafisk design har nomineret tre kandidater: Børn & Unge, Martin Johanson, FO/Fremtidsorientering og Stine Skøtt Olesen, FO/Fremtidsorientering.
Bording-priserne uddeles af Dansk Fagpresse, og prisen for grafisk design uddeles til et medie, der har udviklet/omlagt det grafiske design på en måde, så det fremstår originalt i en kreativ og funktionel udnyttelse af mediet. Prisen kan også gives for bl.a. forsider, der udmærker sig specielt i faglig kvalitet og/eller nyskabelse.
Hvem der vinder design-prisen og de øvrige priser, afsløres på Københavns Rådhus fredag den 30. maj 2008 kl. 14.00.
> Se indstillingerne på Dansk Fagpresses hjemmeside under Aktiviteter
[14.04.08] Endnu engang er Visuelt Forums ledighed faldet, nemlig fra 7,5% i januar måned 20008 til 6,6% i februar (omregnet til fuldtidsledighed). Det betyder samtidigt, at vi nærmer os det gennemsnitlige ledighedstal for DJ samlet, som i februar var på 5,2%.
[14.04.08] Fotografisk workflow - fra du trykker på udløseren indtil billedet er klar til aflevering. Medieskolerne udbyder kurset hvor der arbejdes med billedoverførsel, metadata, automatisering af arbejdsprocesser, billedkvalitet og afleveringsformater. Kurset varer to hele dage og afholdes hhv. 21.-22. april, 23.-24. april og 14.-15. maj 2008.
Underviser Troels Langvad. AMU kursus pris 220 kr.
> Læs mere og tilmeld dig på Medieskolernes hjemmeside
[09.04.08] Frem til den 12. maj kan du opleve en fin udstilling om tegneren Ib Andersen på Kunstindustrimuseet i København. Den 8. april var vi en håndfuld heldige VIF'ere, som fik en fremragende rundvisning af udstillingens tilrettelægger, Jens Frederiksen, men udstillingen kan – også uden rundvisning – varmt anbefales. Udstillingen omfatter plakater, emballager, bogomslag, bog- og avisillustrationer samt pengesedler.
> Læs mere på Kunstindustrimuseets hjemmeside
Politikens anmelder gav udstillingen 4 hjerter:
> Læs anmeldelsen
[09.04.08] Visuel chef på 24 timer og medlem af Visuelt Forum, Lars Pryds, udstiller sammen med otte andre kunstnere i perioden 11.–23. april i Ting- og Arresthuset, Tinghusvej 13, Fredensborg. Der er fernisering fredag den 11. april kl. 16-19. Udstillingen har åbent hverdage kl. 14-18, lø-sø og st. bededag kl. 12-16. Workshops: Søndag den 13. april er der maileri for børn, og lørdag den 19. april er der raku-brænding.
> Læs mere på Lars Pryds' hjemmeside
[28.03.08] Svend Grams Mindelegat har som formål at yde økonomisk støtte til lovende tegnere, grafikere og illustratorer til udvikling af deres talenter. Legatet støtter fortrinsvis forskningsprojekter, udviklingsarbejde, videreuddannelse, studier og studierejer inden for områderne tegning og industriel grafik. Ansøgning bilagt skitser/arbejdsprøver/dokumentation skal være afleveret senest 5. maj 2008 kl. 12.00 hos Advokaterne, Ny Vestergade 17, 1., 1471 København K. Ansøgning max. en A4 side. Bilagsmateriale helst på print i form af budget m.v. skal ligeledes vedlægges.
[28.03.08] Medlem af Visuelt Forum, Annelise Pio, udstiller i perioden 28. marts – 23. april akvareller på BMB Galleri, Vesterbrogade 122, København V. Der er fernisering lørdag den 5. april fra kl. 14–16. Galleriet har i øvrigt åbent tirsdag til fredag kl. 10.30–17.30, lørdag fra kl. 10–13.
> Læs mere på Annelise Pios hjemmeside
[28.03.08] Forlaget Grafisk Litteratur tilbyder nu bogen Creativity Today, af Igor Byttebier og Ramon Vullings. Om bogen er der bl.a. skrevet: "If you want to learn how to generate and enrich ideas more easily. If you want to become an inspiring coach for creative sessions. If you want to grasp the do’s and don’ts of applying creativity in organisations. If you want to find inspiration in recent cases of creative organisational change. It’s all in the book Creativity Today. Bogen er på 220 sider og koster kr. 290,- + forsendelse.
> Læs mere på Grafisk Litteraturs hjemmeside
[18.03.08] Et spektakulært, varieret, overraskende og forhåbentlig udbytterigt program for årets skandinaviske design-seminar, Copenhagen Crash, er nu offentliggjort på Society for News Design Scandinavia's hjemmeside. En lang stribe forelæsere vil fortælle om nyskabelser indenfor avisdesign, webdesign, fotografi, illustration og nyhedsformidling, 69 vindere vil modtage diplomer og medaljer for årets bedste designløsninger, og det hele følges til dørs med et forrygende show med 12 hårdtpumpede danske freestyle-wrestlere i egen boksering. Crash finder sted i København, 22.-24. maj 2008.
> Læs mere og tilmeld dig på SNDS's hjemmeside
[18.03.08] I efteråret 2007 udskrev Udenrigsministeriet en konkurrence om en visuel identitet, herunder et logo, for den internationale COP15 Klimakonference, som afholdes i København i 2009. Udstillingen ”COP15 logokonkurrence” vises på Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, København V frem til den 1. april 2008, hvor man kan se samtlige 269 indsendte forslag.
> Læs mere og se vinderne på DDCs hjemmeside
[17.03.08] Julie Sommerlund, Tine Kjølsen og Martin Pingel blev den 1. januar 2008 udnævnt til uddannelsesledere på Danmarks Designskole. Trekløveret skal være i front, når skolen fra efterårssemestret 2008 indfører modulopbygget uddannelse. Tine Kjølsen er grafiker, uddannet fra skolen, Martin Pingel er digital orienteret billedkunstner fra akademiet, og Julie Sommerlund er forsker fra KU og CBS.
> Læs mere om de tre på Danmarks Designskoles hjemmeside
[17.03.08] Vil du være med helt fremme, når det handler om PDF Workflow? MeditAcademy inviterer til MasterClass med PDF-guruen Stephan Jaeggi, som fortæller om Device-independent workflow baseret på brugen af åbne farverum og ICC profiler. MasterClass'en afholdes 23. april i Århus og 24. april i København, begge dage kl. 9-16. Det koster kr. 3.000 at deltage.
> Læs mere og tilmeld dig på Grafisk Workflows hjemmeside
[12.03.08] Pressefotografforbundet har nu kåret årets pressefoto – et foto fra en dansk soldats begravelse, fotograferet af Gregers Tycho Andersen. Der blev også kåret vindere i andre katagorier – blandt andet blev prisen Visuel journalistik på internettet vundet af Linda Henriksen for en meget smuk serie fotos fra Ørestaden med titlen "Ved verdens ende".
> Se en oversigt over alle vindere
> Se billedserien "Ved verdens ende"
[10.03.08] Visuelt Forums generalforsamling den 9. marts genvalgte den siddende bestyrelse. Endvidere blev grafisk designer Ulrike von Rosen og grafisk designer Nanna Aarslev nyvalgt til bestyrelsen.
Nedenstående forslag til udtalelse om stramning af de supplerende dagpenge blev enstemmigt vedtaget. Endvidere bevilgede generalforsamlingen 10 kr. pr. medlem (ialt 5.010 kr.) til International Federation of Journalist's Safety Fund. Fonden yder bl.a. støtte til mediearbejdere, der ikke kan arbejde under frie forhold i lande, hvor presse- og ytringsfriheden har trange kår.
Generalforsamlingen blev afholdt i forlængelse af Visuelt Forums weekendkonference på Kursuscenter Røsnæs. Du vil snart her på sitet kunne se en reportage fra weekendkonferencen samt læse det fulde referat fra generalforsamlingen.
[10.03.08] Visuelt Forums medlemstal stiger fra år til år, og vi har nu præcis 501 medlemmer. Samtidig er 2008 et jubilæumsår for Visuelt Forum, idet det den 4. oktober 2008 er nøjagtigt ti år siden, foreningen blev stiftet på DJs Fagfestival på Nyborg Strand.
[07.03.08] Ialt er der i år indkommet 73 indstillinger til Anders Bording-prisen, som Dansk Fagpresse uddeler fredag den 30. maj. Af disse 73 indstillinger er 14 indstillinger til prisen for grafisk design. Blandt de indstillede er medlem af Visuelt Forum, Simon Bodh fra tegnestuen Llustra, for sine forsider og illustrationer til fagbladet Journalisten. I slutningen af april offentliggøres de nominerede til prisen. Se alle de indstillede og læs begrundelserne på Dansk Fagpresses hjemmeside.
> Dansk Fagpresses hjemmeside - klik på "Aktiviteter"
[06.03.08] Visuelt Forums bestyrelse stiller forslag om en udtalelse til generalforsamlingen 9. marts. Udtalelsen protesterer over stramningen af reglerne for modtagelse af supplerende dagpenge:Forslag til udtalelse:
I forbindelse med den kommende Finanslov er der indgået en aftale om jobplan, der blandt andet indeholder en stramning af reglerne for modtagelse af supplerende dagpenge. Hvor man i dag kan modtage supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger, vil man fremover kun kunne modtage supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
Stramningen vil ramme mange af Visuelt Forums medlemmer - nemlig de freelancere, der har behov for dagpenge i perioder med få opgaver, samt de deltidsansatte, der ikke har mulighed for at opnå fuldtidsansættelse.
Muligheden for at supplere en freelance-indtægt med supplerende dagpenge betyder også, at ledige har mulighed for at beholde kontakten med faget ved at løse nogle freelance-opgaver, indtil en fast ansættelse bliver en realitet igen.
Ledigheden inden for Visuelt Forums område er den laveste i mange år, hvilket heldigvis betyder, at færre har behov for at gøre brug af de supplerende dagpenge, men hvis ledigheden stiger igen, og loven ikke bringes tilbage til de regler, der gælder i dag, vil det få nogle konsekvenser:
- Nogle vil blive tvunget over i fuldtidsledighed uden mulighed for at holde kontakten med faget.
- Andre vil opleve en markant indtægtsnedgang uden hverken at kunne supplere indtægten med supplerende dagpenge eller at kunne tage jobs inden for andre fagområder, som mange gør i dag.
Regeringen ønsker et fleksibelt arbejdsmarked, men de nye regler vil netop begrænse denne fleksibilitet.
Visuelt Forums generalforsamling udtrykker derfor sin utilfredshed med stramningen af reglerne for modtagelse af supplerende dagpenge.
[29.02.08] 7,5 procent af Visuelt Forums medlemmer var ledige i december 2007, viser den nyeste opgørelse fra Journalisternes A-kasse. Det er den laveste ledighed i mange år. Til sammenligning var ledigheden blandt Visuelt Forums medlemmer ca. 15 procent for to år siden, og for et år siden var ledigheden ca. 11 procent. I Journalistforbundet samlet er ledigheden dog noget lavere, nemlig 5,7 procent. (Alle tal er omregnet til fuldtidsledige).
> Læs mere om den aktuelle ledighed på DJs hjemmeside
[22.02.08] Tilmeldingen til årets, store, tyske typotræf TYPOBerlin, hvor der er rig mulighed for at typonörde og typonetvärke over store, kølige Weissbier, er nu åben. TYPOBerlin er en inspirende typo-event med masser af input inden for hele spektret af typografi, bl.a. over 50 oplægsholdere fra hele verden. Årets tema er "Image". Deltagelse koster 545 € ved tilmelding inden den 29. februar, herefter 645 €.
> Læs mere på TYPOBerlins hjemmeside
[17.02.08] DJs Fagfestival, som afholdes i Odense 9. og 10. november 2008, beder nu om forslag til, hvem vi gerne vil møde blandt de medvirkende. "Hvad vil du gerne have sat fokus på, hvem vil du gerne skælde ud på, hvad vil du gerne grine af, eller hvad vil du gerne prøve?", spørges der på Fagfestivals hjemmeside. Fagfestival kvitterer for alle ideer med en lille gave: Fotojournalisternes bog "24 øjeblikke".
> Læs mere på Fagfestival 08's hjemmeside
[15.02.08] Få minutter efter, at der blev åbnet for tilmeldinger til Visuelt Forums studietur til London 1.-5. oktober 2008, var alle 40 pladser besat. Der er således ikke flere ledige pladser, og vi har allerede en lang venteliste.
> Følg med på vores særlige London-site!
[13.02.08] Den 17. april 2008 lægger Den Grafiske Højskole hus til den årlige konference om skriftdesign, DGH Typo 08. Dagen er opdelt i tre sessioner: Skrift er design, Skrift er Musik og Skrift er identitet. Prisen kr. 2.200 inkluderer foredrag, kaffe og frokost.
> Læs programmet og tilmeld dig på DGHs hjemmeside
[13.02.08] Hyg dig med små sjove og fine film om typografi på YouTube:
> Typography
> Pulp Fiction in Typography
> Typography Motion Video "conscious"
> Singing' in the Rain Typography
> Are You Gonna be my Girl?
[07.02.08] Et nyt tiltag fra DJ skal ruste de nyuddannede kvinder til deres allerførste lønforhandling i deres allerførste job. Det er nemlig her, der skal sættes ind, hvis ligelønnen nogensinde skal blive lige. ”Bring lønnen i vater” hedder folderen, som sendes ud til alle nyuddannede kvinder – sammen med et lille vaterpas. Vaterpasset symboliserer den balance, som der burde være, men ikke er i lønnen i dag, efter 30 år med lov om ligeløn.
> Læs mere og download folderen på DJs hjemmeside
[30.01.08] Nationalbanken har udgivet en folder, der fortæller om retningslinierne for gengivelse af pengesedler og mønter som illustration i tryksager eller på internettet. Gengivelse af penge må ikke kunne forveksles med ægte pengesedler eller mønter, ligesom ophavsretten skal respekteres.
> Læs mere om reglerne eller download folderen
[30.01.08] Forening for Boghaandværk indbyder til indsendelse af bøger produceret i 2007. Formålet med bedømmelsen af Årets Bogarbejde er at hæve standarden i dansk bogproduktion, skabe opmærksomhed om den dansk-producerede bog, dens design og tekniske kvalitet samt at hædre fagets udøvere. De udvalgte bøger udstilles på Kunstindustrimuseet sidst i maj. Frist for indsendelse af bøger til bedømmelse er den 22. februar 2008.
> Læs mere om konkurrencereglerne
[24.01.08] I et kontorfællesskab i Store Kongensgade, København K, bliver der en plads ledig pr. 1. marts. Prisen er ca. 1.900 kr. incl. moms, internet og rengøring. Store lyse lokaler, to mødelokaler, lille køkken. Der er seks andre i kontorfællesskabet: en fotograf, en programmør, to grafiske designere, en filmklipper og en musikproducer. En kvinde foretrækkes. Henv. til medlem af VIF, Anne Bundgaard, tlf. 2992 3095
[24.01.08] Danmarks Designskole inviterer til åben forelæsning med Susann Vihma fra UIAH, Helsinki, arrangeret i samarbejde med Center for Designforskning. Susann Vihma er professor i designsemiotik og designhistorie ved University of Art and Design i Helsinki.
Tilmelding ikke nødvendig. Foredraget foregår på engelsk.
Tid og sted: Fredag den 1. februar kl. 14–16, Danmarks Designskole, Strandboulevarden 47, København Ø, Bygn. B, Lok. B212
> Læs mere på designskolens hjemmeside
l18.01.08] Medlem af Visuelt Forum, grafisk designer Lisa Kahn, udstiller fra 25. januar til 12. april på Galleri Westphall. I maleriet er hun optaget af abstrakte organiske former og stoflighed. Der er fernisering fredag den 25. januar kl. 17-19 i galleriet på Jagtvej 207, København Ø.
> Læs mere på galleriets hjemmeside
[16.01.08] Tidligere dimittender fra Den Grafiske Højskole kan allerede nu tilmelde sig Årsfesten for dimittender fredag den 11. april 2008.
DGH hedder i øvrigt pr. 1. januar 2008 Mediehøjskolen. Navneskiftet er led i fusionen med Journalisthøjskolen under fællesnavnet Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
> Tilmeld dig årsfesten her
[14.01.08] DJ Uddannelse & Kompetence tilbyder i foråret 2008 i samarbejde med Københavns Tekniske Skoler en række kurser med relevans for Visuelt Forums medlemmer. Der er blandt andet kurser i InDesign (grundlæggende + udvidet) samt et nyt kursus om Web med Dreamweaver. Der er også kurser i Flash, PhotoShop og Final Cut Pro.
Deltagergebyret for kurserne er ca. 500 kr. Ledige kan få gebyret betalt af DJ.
> Læs mere om kurserne her
[14.01.08] Landets første og største konference for freelancere i mediebranchen finder sted fredag den 29. februar i Dansk Design Center i København. Konferenfen fokuserer på alt det, der skal til - ud over høj faglighed - for at få succes som freelancer. Det koster 750 kr. at deltage for medlemmer af DJ.
> Læs mere om konferencen og se programmet her
[14.01.08] Efter flere års forhandlinger har Kommunernes Landsforening indgået rammeaftale med CopyDan, Billedkunst, som nu kommer billedophavsmændene til gode. Det betyder, at de billeder, som skoleelever hidtil har brugt ulovligt, nu kan give tegnere, fotografer m.fl. op til 8 mill. kr. årligt.
> Læs mere på DJs hjemmeside






